14. februar 2012
INVITATION TIL FODBOLD MED WERGE & MILTON
RB-VENNER har haft held til at lave et fantastisk arrangement - nemlig en aften i selskab med Carsten Werge og Kim Milton på "slap line".
Arrangementet er i første omgang for RB-VENNER's medlemmer, så skynd dig at downloade invitationen og send din tilmelding hurtigst muligt - og senest den 6. marts 2012.
Fodbold med Werge & Milton foregår i Roskilde Idrætspark, tirsdag den 20. marts 2012, kl. 18:30.
Vel mødt!
Bestyrelsen
RB-VENNER
Invitation til "Fodbold med Werge og Milton"
27. januar 2012
GENERALFORSAMLING I RB-VENNER
fredag den 30. marts 2012, kl. 18.00
Klubhuset - Roskilde Idrætspark
Rådmandshaven 6 - 4000 Roskilde
Dagsorden i følge vedtægterne.
---oooOOOooo---
Inden generalforsamlingen vil Carsten Broe holde et indlæg om FC Roskildes muligheder i forårssæsonen
---oooOOOooo---
Vi slutter aftenen med at byde på følgende attraktive
MENU:
Surprise a la Sanne
Pris: 120,00 kroner, inklusive en øl/vand
---oooOOOooo---
Tilmelding til spisningen:
Sanne Odgaard på telefon 51 22 56 16
senest 14. marts 2012.
14. januar 2012
RB 1906 afholdte årets standerhejsning (14.1.2012), for at markere, at forårssæsonen 2012 havde taget sin begyndelse.
Solen kiggede frem, men i skyggen smagte det endnu ikke helt af forår.
Flemming Redøn var, som konstitueret formand for RB 1906, dagens taler. Han fortalte kort om året der er gået og situationen i bestyrelsen, men brugte mest tid på at kigge fremad.
Klubbens ungdomsafdeling er meget aktiv, og har en medlemstilgang, som ikke set i mange år, hvilket jo er meget glædeligt. Økonomien ser fornuftig ud, og der er igen i 2012 mange aktiviteter, der skal afvikles. Samtidig lagde han op til et endnu tættere samarbejder med FC Roskilde, som jo er vores førstehold. Vi håber alle, at vi forbliver i 1. division.
Standerhejsningen blev - traditionen tro - afsluttet i klubhuset hos Sanne med forloren skildpadde.
Se et par billeder mere her!
1. januar 2012
2012 bliver et spændende år, hvor én af de vigtigste opgaver for bestyrelsen bliver, at forhandle en så god samarbejdsaftale med Roskilde Festival på plads, som overhovedet muligt.
Der er allerede varslet ændringer i samarbejdet, da Roskilde Festival ønsker at overtage Darup Idrætscenter under Roskilde Festival. Opgaven bliver ikke nem, men vi vil gøre, hvad vi kan for at løse den på bedste vis, så vi også fremadrettet kan støtte fodbolden i Roskilde Boldklub økonomisk.
Det er jo altid en stor glæde for os i RB-VENNER, når vi kan være med til at sende ungdomshold til turneringer i Danmark og udlandet, og give de unge gutter nogle oplevelser for livet - både sociale og fodboldmæssige - men også støtte ved at give hjælp til fx træningsdraget osv.
Når der foreligger nyt om samarbejdet med Roskilde Festival, vil vi orientere om det her på hjemmesiden.
Vi håber på stor deltagelse i de arrangementer vi afholder, lige fra Irsk Aften, til generalforsamling, kegleturnering og - ikke mindst - til vagterne i "De Varme Bade" i Darup under Roskilde Festival 2012.
Til sidst vil vi ønske alle hold i RB 1906 held og lykke med forårssæsonen - fx ville det være dejligt, og rigtig godt for klubben og Roskilde by, hvis serie 1-holdet rykkede op i Sjællandsserien og FC Roskilde overlevede i 1. division.
Godt nytår!
BESTYRELSEN