Diverse nyheder fra bestyrelsen

Bestyrelsen vil her give en kort opdatering på de seneste nyheder.

RB-VENNER skilte i Roskilde Idrætspark

Vi har valgt at gøre endnu mere for at øge RB-VENNER's synlighed i klubben. Håbet er, at det kan være med til at skabe yderligere opmærksomhed omkring vores arbejde, der er til gavn og glæde for klubben og dens medlemmer. Vi håber naturligvis også det kan kaste flere medlemmer af sig. Så spred meget gerne budskabet om at melde sig ind i RB-VENNER og derme være med til at støtte fodbolden i Roskilde Boldklub.

Bo Frandsen skal have en stor tak for hjælpen med at få lavet de flotte skilte til en meget attraktiv pris.

Generalforsamling (tirsdag, den 15. juni 2021)

Den udsatte generalforsamling var desværre uden indlægsholder eller spisning. Så det blev en kort aften, uden de helt store begivenheder.

Dog skal det nævnes, at det blev vedtaget, at kontingentet fra og med 2022 bliver sat op til 200 kroner.

Jan "Chapper" Bagger blev genvalgt som kasserer, Peter "Bæver" Hansen trådte ud af bestyrelsen og ind kom Anders Sølling. Der var genvalg til de to bestyrelsessuppleanter, Bo Frandsen og Morten Larsen. Der var også genvalg til de de to revisorer, Preben Vintermark og Jens Olsen, der velvilligt havde valgt at tage en tørn mere. Det samme gjaldt for revisorsuppleant Preben Johansen.

Inden da havde formand, Henrik "Batman" Hansen afgivet sin beretning, der var præget af lav aktivitet, grundet Coronarestriktioner med aflysning af festival og oktoberfest til følge. Dog formåede RB-VENNER at opstarte salg af juletræer, som vi ønsker at fortsætte med, da der her er mulighed for at lave en fornuftig indtrening til vores støtteforening. Jan "Chapper" Bagger havde også præsenteret regnskabet, der gav en mindre kontrolleret underskud.

Se mere info her.

 

Konstituerende bestyrelsesmøde (onsdag, den 23. juni 2021)

På mødet blev diveser poster og arbejdsopgaver fordelt til bestyrelsens medlemmer og suppleanter. Læs mere her.

 

Ansøgninger

Vi har fået flere ansøgninger i år, og det er glædeligt. Det viser vores værdi og at vi er synlige i klubben, selvom vi gerne vil være endnu mere synlige.

Vi har givet tilskud til årgang 2011, der til oktober skal på træningslejr på Danhostel i Givskud. Vi har givet tilskud til U/14, der til september skal deltage i Madrid Football Cup, hvor mange hold deltager fra de helt store europæiske klubber.

Vi forventer at få historier og billeder fra de forskellige ting, vi har støttet - og det bliver naturligvis delt her på hjemmesiden.

En ansøgning mere er lige netop landet på vores bord, så mere om det følger.

 

Oktoberfest Roskilde 2021 (lørdag, den 25. september 2021)

Som "Batman" kunne fortælle på generalforsamlingen, og som det har kunnet læses her på hjemmesiden, har vi valgt at gennemføre Oktoberfesten i Roskilde Idrætspark i 2021.  Spred det gode budskab til alle du kender. Har du tid og lyst, så håber vi naturligvis at du selv deltager.

Du kan læse mere om tilmelding, priser, tid og sted her!

 

Bedste hilsner

Bestyrelsen