RB 1906's U/12-piger på træningslejr

Lettere forsinket kan vi vise et par billeder fra og en kort beskrivelse af en træningslejr, som RB-VENNER har givet økonomisk støtte til.

Her er hvad Jonathan (træner for RB 1906's U/12) piger skrev til os:

"Kære RB’s Venner

Tusind tak for jeres bidrag, der gjorde det muligt at komme på fodboldlejr i Hørsholm til Danmarks Sjoveste Pige Fodbold Trænings Lejr 1.-2. april 2023. 

Vi havde en rigtig god weekend med 13 piger, hvor der både var plads til masser af kampe og mål, men samtidig og lige så vigtigt også en social tur for hele holdet med overnatning i klasseværelse, kortspil, leg, sodavand og skik og diskotek om aftenen!

Det var anden - og bestemt ikke sidste - gang at vores pigehold var på  tur med overnatning. Vi fik spillet seks kampe mod hold vi ikke plejer at møde, og kom alle hjem med godt trætte ben efter en dejlig weekend fodboldmæssigt og socialt."